 |
| Østerbro avis i dag. Forside og helside. Hurraaaa! |
Vi er kommet rigtig godt i gang med at skrive. Nedenunder kan I læse nogle af vores begyndelser:
Engang i mellem tager vi en lille pause, hvor vi taler om personerne og diskuterer egenskaber og detaljer. Vi spiser fx også rosiner, så vi har en forståelse af Alberts forkærlighed til dem...
Alberte Lange har fået ansvaret for den første krimi med Albert I Olsen som hovedperson. Det betyder, at hun skal etablere ham som både politimand og privatperson. Hendes begyndelse handler derfor om en meget typisk morgen hjemme hos Albert I Olsen. Hans mor har igen brændt madpakken på ...
"Det er mandag morgen, mandag, mandag morgen. Det betyder, at jeg skal hen på politistationen for at arbejde. Øv! Jeg har mere lyst til at skrumpe mig lille og smutte ind i et mørkt muse hul og blive væk i mørket.
Det er morgen, morgen. Det betyder, at der er lang tid til aften, og det betyder, at der er længere tid til i morgen, så er der mega lang tid til weekend igen.
”Så Albert! Her har du dit tøj.” Min mor har vasket og strøget mit tøj.
”Tak mor.” Jeg giver min mor et kys på kinden, og lader hende hjælpe mig med at få tøjet på. Jeg følger med hende ud i køkkenet, hvor hun har forsøget at lave mad til mig.
”Åh Mor. Du bliver nød til at holde op med at brænde mad på. Lad mig lave det i stedet.” Min mor har demens, og glemmer at hun er i gang med at lave mad. Der er adskillige gange hvor der har været ildebrand"
Anna Elverkjær har valgt at skrive en episode, der fortæller om Rose's dunkle baggrund ( Rose er Albert I. Olsens hemmelige amatørhjælper). Her er synsvinklen i 3. person og alvidende. Scenen: legepladsen ved Kildevældsparken ...
"Normalt kunne legepladsen høres hele blokken rundt. Ekkoet fra børnene i kvarterets latter hang stadig på boligblokkene, men ingen grinte nu. Den nøgne stilhed skar i ørene. Normalt var der op til ni små rollinger der hærgede gyngerne, som til svar hvinende modstandigt.
Som Jonathan, kongen af gyngerne, trak sine fødder hen over betonpladsen for at komme hjem, var der ikke en lyd at høre. Han havde netop nu efterladt gyngerne, kun få sekunder for sent.
En skygge trak sig ud af en trappeopgang. Den bar en lang jakke der ramte jorden til tider. Jakken var armygrøn og enkel, med store knapper og en bred syning. Skyggen var ansigtsløs, ukønnet.
Netop da Jonathan lagde mærke til den besynderlige skygge, hviskede den sagte, spydig som en slange, men fast som beton. Jonathan blev fanget af skyggens omhyggelige valgte ord, som i en trance, og fulgte skyggen tilbage mod trappeopgangen. "
pur pur
Nikoline B. Andersen begynder sin dag med en ganske almindelig dag på kontoret. Der venter ham en sag om en børnekidnapning ...
”polititjenesten, det er Albert I. Olsen”,
”Jeg ringer fordi jeg har set noget mistænksomt på kildevælds legepladsen”
”Undskyld men hvem taler jeg med” der gik langtid før jeg fik et svar
”Rose, bare Rose, jeg har hørt……”
”vi kan desværre ikke hjælpe dig da du ikke har nogle beviser”
”jamen jeg hørte altså noget, UNDSKYLD MEN HVAD FUCK ER DET ENTLIG MAN HAR POLITIET FOR, NÅR DE BARE RYGER PIBE OG DRIKKER KAFFE”
røret blev smækket på og jeg var helt forbavset, jeg var ikke vandt til sådan en telefonsamtale. Jeg tog en tår af min kop te, der i øvrigt smagte af græsplæne, jeg fik en klam tør fornemmelse i munden, der var enlig aldrig nogle der ringede til mig, jeg var lidt af en loser på mit arbejde .
Albert I. Olsens madpakke, som altid er smurt af hans demente mor, er et af de ledemotiver, der går gennem episoderne fra station Sankt Kjelds Plads. Amanda Harild Frejlev begynder sin krimi med et stykke med blåskimmelost ... og kommer til at ende med hans vanskeligste sag nogensinde ...
"En stærk lugt, som næsten kunne give kvalme, steg op af den lille røde madkasse.
Alberts mor, havde igen givet ham blå skimmel ost med på madpakke. Desuden havde han ikke fået rosiner med, og hans mariekiks var blevet helt bløde af osten.
Albert så en smule flovt rundt og pakkede sin madpakke ned, igen.
De andre på Politistationen havde før gjort grin af ham og hans madpakke. Han så rundt på de andre, som var en gang med deres sandwiches, som de havde været ude og købe.
Han måtte droppe frokost igen, ligesom de andre dage. Hans mor var blevet mere og mere dårligt kørende med hans madpakke, og han var ofte nød til at smide den ud."
De andre på Politistationen havde før gjort grin af ham og hans madpakke. Han så rundt på de andre, som var en gang med deres sandwiches, som de havde været ude og købe.
Han måtte droppe frokost igen, ligesom de andre dage. Hans mor var blevet mere og mere dårligt kørende med hans madpakke, og han var ofte nød til at smide den ud."
Opdateret af Anna, pur pur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar