tirsdag den 19. august 2014

Børn forsvinder fra den lokale skoler, Kildevældsskolen og Niels Steensens. Det er en sag for Albert I. Olsen og hans hemmelige hjælper, Rose. Læs Jasmins uhyggelige krimi.


Jasmin

Pedellen

 

”Husk din madpakke Ingolf”

”Ja mor”

Jeg tager min slå brok på, og sætter mig i min læne stol. Det bløde uld gør mig altid salig, og en god kop the. Det er den bedste måde at starte dagen på. Min sædvanlige te er sort te, men jeg kan mærke at i dag bliver en speciel dag, og det kræver en speciel te, så i dag bliver det Chai te.

 

Jeg sidder og læser lidt af avisen, som mest handler om aktier, træer, kidnapninger og demonstrationer. Jeg nipper lidt til teen, og den søde smag af Chai te varmer min krop. Jeg kigger rundt i værelset, og får øje på min curling pokal, som står oven på min kommode. Det var gode tider den gang hvor jeg spillede curling, jeg var endda med i DCuf .

 Nu er det vist tid til tage på arbejde. Jeg tager politi tøjet på. Jeg er på vej ud af døren, og op af trapperne. Det er heller ikke sådan at bo i en kælder, under en cykelhandler, i samme bygning som ens mor. Nå men jeg er på vej op, og skal hente min madpakke. Jeg banker på.

”Hvem er det?”

”Det er mig, lille mor.”

Jeg kan høre kæden blive taget af døren, og låsen bliver låst op i et ”klik”,  og jeg kan se lille mor, hun er en gammel dame, hun er allerede 65 år, hun
har noget lyst hår, som er sat op i en knoldlignende ting
og blå øjne der kigger lige ind i sjælend på en.

”Husk nu din madpakke lille Ingolf, du er ved at blive for tynd”

”Ja ja mor”

Hun rækker mig min madpakke, og af støver mit tøj.

”Du er blevet så stor min dreng, men du har stadig min næse, og husk tomaterne”

”Mor jeg har allerede købt tomaterne, men jeg er virkelig nød til at gå nu”

Jeg vender mig om og skal til at gå. Jeg kan høre min mor i baggrunden, hun råber som sædvanligt, at jeg skal huske at spise mine rosiner.

Jeg går hen til Sankt Kjelds politigård.

 
”Har du fået rosiner med i dag, igen var Albert”

Jeg afskyr kommissær Thomsens vitser.

Jeg ignorer ham bare som sædvanligt

”Nå det er din heldige dag, i dag. Du får æren af at tage en kidnapning sag, siger han hånligt, og giver mig sags mappen.

Jeg sætter mig ind på mit kontor og ringer straks til Rose, men hun tager ikke telefonen.

Jeg læser mappen. Der står 
 
Offer: ukendt

Vidne: Hansen,Ib


Savnede: Personer: Gavin Jeffreson, Anthon. Sørnsen,Christoffer. Olsen, Clara. Barder, Emma. Annie Holmsen, Molly.

 Min første indskydelse er at afhøre vidnet, og han sidder heldig vis allerede der nede.

”hvad så du helt præcist Ib” spørger jeg

”en mand d-der be-begravede en pige

”hvor så du det henne”

”he-henne i-i fældepakken”

”hvor i fældepakken”

”ve-ved springvandet”

jeg fare ud af afhørings lokalet, og tager min jakke på, mens jeg småløber

det tager mig ca 5 min at finde springvandet, problemet er bare at springvandet ligger ude i søen. Jeg begynder at gå rundt om søen, jeg kan se et jord areal der for et normalt menneske ville se tilfældigt ud, fordi det ligner nedtrampede grås, men for os er intet et tilfælde. Jeg tilkalder forstærkninger til at grave,

det tager dem 2 min at komme. De begynder at grave der er gået ca 4 min, og de har allerede stødt på en arm.

Der er ikke gået så lang tid før de har gravet hele kroppen op, og en 8 årig død pige

Kom til syne.

Lige nu er hun hos en retsmediciner som prøver at finde spor.

Jeg syntes altid det er så aveligt når det er små børn.

Jeg går bedrøvet på vej hen til politi gården.

Jeg har lige fået lov af forældrene at lave en obduktion på Molly, som deres lille

Otte årige datter hed.

Jeg små løber ned til obduktions lokalet.

 

”har du fundet noget”

”du kan se på de tynde mærker på halsen, at hun er blevet kvalt med et hovedpude betræk  og jeg fandt nemlig også en tråd der består af bomuld. Men det spændende er det der er under neglen. Prøv at se.”

jeg kigger på det sølv fad lignende nået, hvor neglens indhold er.

 

”hvad er det ?”

”det er jord, men ikke bare jord, det er en form for radioaktivt jord ”

”vil det sige vi kan finde jord arealet?”

”det radioaktive stof er meget sjældent, selve stoffet heder 13Y5C. Det blev ladet da man i gamle dage eksperimenteret med giftige gasser, og meget andet. Men vi er nød til at lave jord prøver, de forskelige steder i København, hvor der kan være muglighed for at det er der.”

”hvor lang tid vil det tage?”

”nok omkring 4 timer”

 

Jeg skynder mig ind på mit kontor, og prøver at finde sammen hæng mellem Molly, og de andre børn.

Jeg tjekker deres familier, og hobbier.

Endelig Molly og Anthon er søskende, og deres kusine er Emma.

Men hvorfor kidnappe så mange fra den familie.

”Hvad så morsdreng har du fundet ud af noget?”

jeg kigger op og, der står Rose som sendt fra himlen, det havde jeg aldrig troede jeg ville tænke om hende, men jeg har virkelig brug for hende nu.

Men hvordan kom hun ind.

 

”Hvordan kom du ind?”

Spørger jeg nysgerigt.

”Det siger jeg ikke”

”okay”

efter syv minutter har jeg allerede indviet hende i sagen.

”ok”

Rose nikker

”hvilket skoler går de på?” Spørger Rose

”Niels Stensen og kildevældsskolen”

 

Vi er allerede på vej til Niels Stensen. Solen bager på mig, og jeg er ved at dø af varme med den her uniform. Vi er der endelig. Døren er åben, det giver også mening i og med det er skole tid. Mig og Rose går ind og en etage op, og så er vi på rektorens kontor.

”Undskyld rektor men kan vi få en vagt seddel på alle der har været på arbejde i den her uge ”

rektoren vender sig om, han er en meget høj tynd mand, midt i fyrrene

”Ja selvfølgelig”

sagde han smilende

vi er på vej ud af bygningen

og jeg smue kigger lidt ind i kloster haven Niels Stensen er nemlig et gammelt kloster. Og de har stadig deres kirke

”vent!!!”

”hvad er det”

”vi har glemt at lave gips afstøbninger af fodsporene” siger Rose panisk

 

efter 5 min med taxi, og 3 min gå gang, er vi nået hen til fodsporene, der er noget vi ikke havde lagt mærke til før, der var blod men med slim i.

”Vores morder må have rifter i luftvejs hinden, siden han kaster blod op” siger jeg

vi følger fodsporene, han har ikke gjort meget for at gemme dem, han må havde

skyndt sig rigtig meget, men de stopper ,og vi kan se bil sporene midt på græsset, han kunne jo ikke bære hende hele vejen.

han havde gjort det om natten, så ingen ville se ham, men af lige vel fik vi et vidne

”vent hvad er vidnes alibi”

siger jeg til mig selv, for Rose er her åben bart ikke, hun kan ikke smutte nu

jeg prøver at tyde bil sporet det ligner en Mazda Demio det bliver let at finde de hittede for omkring 20-30 år siden så der ikke så mange nu.

Jeg er på vej hen til kontoret nogen gange hvis jeg ikke ved hvad jeg skal gøre går jeg rundt om Sankt Kjelds plads men ikke i dag jeg løser den

Her sag.

Plling jeg får lige en mail fra kildevældsskolen over deres arbejdes lister.

Jeg hader at sammenligne lister det tager så lang tid, men det er nødvendigt.

 

”der”

 

Bjarne Helsing er pedel begge steder.

Så behøver jeg ikke at snakke med vidnet af lige vel.

”hej jeg er kriminal detektiv Olsen, og jeg ville høre om jeg kan afhøre dig og din bror”

”Ja”

”om 10 min ”

 

jeg kan høre de ligger på og jeg ligger røret ned på telefonen som desuden er ældre end mig.

Endelig er de ankommet til afhørings lokalet, og jeg går ind til dem.

”Hej jeres børn er blevet kidnappet og Molly dræbt det beklager jeg men jeg er nød til at stille jer nogle spørgsmål”

”okay”

”kender i Bjarne Helsing”

”ja for lang tid siden var mig og min bror i militæret, og vi fløj med jet fly fordi vi skulle kaste en bombe, men den var ikke spændt godt nok fast, så den ramte en af Danmarks huse, og dræbte Helsings kone og børn, mens han var på arbejde. Desværre.”

”okay tak”

nu har jeg motivet,

Men hvor bor han. Måske kan jord prøverne vise det, fordi jeg har ingen anelse.

Som kaldt på kan jeg se rets medicinerne med prøverne før tid.

”har du fundet stedet”

”Ja det er på kildevældsgade nr 8.”

 

 

 

”omring huset”

huset er et stort række hus. Med 6 vinduer med sorte rammer, og tilgroede ydersider. Huset har en lille have der er afmærket med en hvid rusten låge, 

og et skilt der hænger ud af vinduet, hvor på der står til salg.

Jeg går ind i huset, i følge med en politi mand. Jeg går ned i kælderen ned af alle de små trapper, kælderen er helt tom.

”det kan da ikke passe, det burde være her”

jeg banker forsigtigt på vægen rundt omkring for at høre om det er hult

”spark lige der” får jeg sagt

politi manden sparker så hårdt han kan, og sparker huld i væggen

og som sagt er der et rum, og Emma og Anthon ligger bundet der inde og Bjarne står op og sparker dem. Det var som om tiden gik i stå, og jeg kastede mig over ham, og puttede hånd jern på ham, for han ville ikke holde op med at slå dem.

Bjarne bliver kørt væk i en politi bil og børnene bliver også kørt væk i en politi bil

Men jeg går bare.

Jeg er på vej ind til Bjarne for at afhøre ham,  jeg åbner døren og går ind.

                                                                                                                                         

”Når Bjarne hvorfor”

”det startede for mange år siden. Da min far havde en affære, men hende han havde en affære med blev gravid, med tvillinger, med hans børn. Men han ville ikke have noget med dem at gøre, fordi han var sammen med min mor og havde mig.

Men mens de andre levede fattigt, levede jeg som et rig barn. Så da min mor og far døde, fik jeg arven fordi jeg var den der først fik børn. Så mine tvilling brødre bombede mine børn og kone. Så de kunne dele arven. Derfor er mit hus sat på tvangs auktion, og min familie død. Så jeg tager bare hævn.

Sagde han med et smil på læben.

”beklager men du er anholdt”

politi betjentene tager ham i armende og skal til at følge ham ud

”tror du jeg vil tilbringe rasten af min liv i fængsel,

 jeg har lavet rifter i luft vejs hinden.

Som snart er en infektion der vil brede sig i min krop, og jeg er død før du ved af det”

siger han og griner, men grinet bliver til hosten, og han kaster blod op igen.

 Jeg sætter mig ind på mit kontor, og drikker noget te. Te gør mig altid rolig. Det er som om når jeg drikker den spreder roen sig sammen med teen i maven.

Jeg kan slet ikke få min arme ned fordi jeg klarede sagen.                                           

Ingen kommentarer:

Send en kommentar